Blog

Demens og tandpleje – gode daglige rutiner

15. januar 2020

Forestil dig, at du er træt og sidder halvt afklædt på en badebænk i et rum med hvide vægge. En person du ikke kan genkende, kommer hurtigt hen mod dig med handsker på og en underlig genstand i hånden. Du kan ikke se og forstå hvad det er for en ’dims’, men personen med handskerne bér dig om at åbne munden og hun fører genstanden op mod dit ansigt….

Tand- og mundpleje kan være én af de vanskeligste opgaver at hjælpe personer med demens eller anden kognitiv svækkelse med at gennemføre.

Hvis ikke vi i ældre- og demensomsorgen er meget bevidste om at forstå situationen fra personen med demens´ perspektiv, så er der risiko for, at tand- og mundpleje opleves grænseoverskridende for personen, som har behov for hjælp.

For personen med demens kan det både være svært at forstå hvad opgaven går ud på, hvordan og hvorfor den skal gennemføres. Derudover kan personen have nedsat rum-retningssans og dermed miste evne til selv at gennemføre mundhygiejne grundigt og korrekt.

Hvis personen som skal hjælpe, agerer fortravlet og ikke finder tid til at skabe en rolig og tryg situation omkring tand- og mundplejen, så kan det ende med, at personen med demens klemmer munden stramt sammen og vender hovedet væk, når tandbørsten nærmer sig. I sådanne situationer er det svært at opretholde en god relation.

Flere undersøgelser viser, at meget ofte opgives eller undlades tand- og mundhygiejne i ældre- og demensomsorgen. Derudover kan vi, ved manglende refleksion, risikere at betragte mund- og tandpleje som en isoleret opgave, en ydelse, der blot skal gøres, så vi kan komme videre i rækken af uendeligt mange opgaver.

Tandlæge og ph.d. Birita Ellefsen har i mange år arbejdet med tand- og mundpleje til personer med demens. Hun tager afsæt i den personcentrerede tilgang og anbefaler, at skabe gode daglige rutiner og en tryg og tillidsfuld relation mellem personen med demens og hjælperen.

I Webinaret Demens og tandpleje – gode daglige rutiner fortæller hun om, hvordan man som pårørende eller professionel hjælper kan skabe gode daglige rutiner. I forhold til Tand- og mundpleje. Hun kommer med anbefalinger til både den pædagogiske tilgang og med små ’tips og tricks’. Se webinaret HER.

Er du +Medlem af Webinar Resopti© kan du tilgå Webinaret i Webinarsamlingen.

Info


+45 60 55 13 27
Resopti@resopti.dk
CVR: 33735049

Modtag nyhedsbrev


Webbureau ITTP