Demens og tandpleje – gode daglige rutiner

Demens og tandpleje – gode daglige rutiner

0 student

I webinaret Demens og tandpleje – gode daglige rutiner beskrives, hvordan tand- og mundpleje har betydning for personens livskvalitet, velvære og sociale liv. Webinaret introducerer til Den nationale Kliniske retningslinje om Mundhygiejne til voksne borgere og patienter. Webinaret indeholder et interview med tandlæge og ph.d. Birita Ellefsen, som beskriver tand- og mundhygiejne som en kompleks opgave, hvor kendskab til borgeren og god kommunikation har betydning for, hvorvidt gode rutiner kan opretholdes. Webinaret indeholder forslag til ’tips og tricks’, som kan afprøves og tilpasses den enkelte person.

Webinaret stiller spørgsmål til refleksion, som er rettet mod både pårørende, medarbejdere og ledere i ældre- og demensomsorgen.

Webinaret indeholder punkterne:

  • Intro – Hvorfor mund- og tandpleje
  • Interview med Tandlæge og ph.d Birita Ellefsen
    • Kognitiv svækkelse
    • Tidlig indsats
    • Kompleks opgave
    • Kendskab til personen
    • Kommunikation
    • Ideer, tips og tricks
  • Spørgsmål til refleksion
  • Litteraturliste

Efter webinaret har du større viden om, hvordan du kan hjælpe en person med demens eller anden kognitiv svækkelse til at opretholde gode daglige rutiner i forhold til tand- og mundpleje. Du har viden om Den nationale kliniske retningslinje om Mundhygiejne til voksne borgere og patienters anbefalinger. Når du har set webinaret, kan du bruge Birita Ellefsens forslag og ideer til at afprøve nye metoder i forhold til tand- og mundpleje og du har en større bevidsthed om betydningen af god kommunikation i situationen omkring tand- og mundpleje.

Webinaret skaber grundlag for refleksion og dialog mellem de mennesker, som omgiver personer med demens i hverdagen.

Snart kommer også webinaret Demens og tandpleje – tegn på sygdom. Hold øje her på siden.

Du har som deltager i webinaret mulighed for at blive medlem af den lukkede facebookgruppe, Webinar Resopti, hvor spørgsmål, kommentarer og forslag kan deles til gavn for alle.

Underviser

User Avatar Tina Risager

No student enrolled.
99 kr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *