Der kan oprettes et værgemål, hvis en voksen person af helbredsmæssige grunde ikke kan varetage egne økonomiske eller personlige interesser. Det betyder, at ansvaret for dele af personens liv ved værgemålets ikrafttræden overdrages til værgen.

Formålet med et værgemål er at personens interesser varetages på den måde, at værgen handler på personens vegne. Lovgivningen følger Bekendtgørelse af værgemålsloven.

Normalt udpeges et familiemedlem, eller en ven, der kender vedkommende godt – og derfor har mulighed for at træffe de valg som personen selv ville have valgt, hvis denne havde handleevnen i behold. Der udpeges kun udpeges én værge. Hvis der ikke kan findes en egnet værge i personens familie eller nære omgangskreds, udpeger Familieretshuset en værge.

Men hvilke typer værgemål findes der? Og hvornår træder et værgemål i kraft? Hvilke forhold bør drøftes inden beslutninger om værgemål træffes? Bliver man umyndiggjort, når man får en værge?

Advokat med speciale i familieret, Karen Marie Jespersen, underviser både pårørende og medarbejdere i ældre- og demensomsorgen i relation til at forstå betydningen af, at oprette værgemål.

I webinaret Værgemål, fortæller hun konkret, hvilke typer af værgemål, der findes. Hun gennemgår hvilke forhold der skal til, før en person kan fratages retlig handleevne og hvordan værgemål oprettes og sættes i kraft.

Se med i Webinaret Værgemål HER