Med den store stigning af ældre borgere arbejder både kommuner og almen praksis målrettet med Tidlig opsporing af begyndende sygdom. Den tidlige opsporing skal bidrage til at forhindre forringet helbredstilstand, sygdom og nedsat funktionsevne hos borgeren. Når det lykkes at opspore sygdom tidligt, kan det bidrage til, at borgeren undgår indlæggelse, forværring i tilstanden og tidlig død.

Meget ofte er det social- og sundhedshjælperen eller social- og sundhedsassistenten, der opdager små forandringer og tegn i borgerens hverdagsliv. De fornemmer, at ’noget’ begynder at skride, men det er svært at sætte fingeren på, hvad det præcist drejer sig om. Den ’fornemmelse’ er i virkeligheden en meget vigtig observation, som skal viderebringes i dokumentationssystemet og ved de tværfaglige samtaler, så der kan sættes ind med forebyggende tiltag. Til det findes forskellige systematiske metoder, som vil blive præsenteret i den kommende serie af webinarer om metoder til hverdagsobservation.

I webinaret Tidlig opsporing af begyndende sygdom – TOBS introducerer Jette Surlykke Tobiasen fra UC Syd os til spørgsmålene hvad er tidlig opsporing? Hvorfor skal vi tidligt opspore? Hvem skal tidligt opspore? I dette webinar udfolder hun redskabet TOBS, som giver indblik i vitale parametre; puls, bevidsthed, temperatur, respiration og systolisk blodtryk. Værdierne giver udslag i et pointsystem, hvor en algoritme viser, hvilke handlinger sundhedspersonen skal iværksætte. Værdierne skal sammenholdes med det øvrige kendskab til borgeren og i et tværfagligt samarbejde aftales det, hvilke forebyggende tiltag der er behov for.

Der er flere redskaber til tidlig opsporing, og i de kommende uger introduceres til forskellige, herunder Hjulet og Ændringsskemaet, som kan integreres i kommunens digitale dokumentationssystem.

Se webianaret HER