Blog

Risikogrupper blandt ældre

28. august 2023

Sundhedsfremmende og forebyggende arbejde foregår i alle landets kommuner, målrettet forskellige aldersgrupper. I relation til opsporing af sårbare risikogrupper blandt ældre, kan både medarbejdere i ældre- og demensomsorgen, eksterne samarbejdspartnere og civilsamfundet kontakte kommunens forebyggelseskonsulenter, for at søge sparring ved bekymring for en person, der vurderes sårbar.

Forebyggelseskonsulent og formand for SUFO, Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg, Janni A. Hansen fortælleri webinaret Risikogrupper blandt ældre om hvad loven byder om Aldersbestemte og Behovsbestemte besøg. Hun understreger betydningen af tillid i relationen og forebyggelseskonsulentens mulighed for, ved samtykke, at etablere kontakt til relevante samarbejdspartnere i kommunens forskellige afdelinger, lokale foreninger og relevante aktivitetsmuligheder. Janni A Hansen oplister de målgrupper, som er formuleret i særlig risiko og giver eksempler på, hvordan mennesker i en sårbar livssituation har taget imod hjælp til at få etableret en stabil hverdag, med støtte fra eksempelvis dagcentre, personlige relationer og foreninger. I webinaret argumenterer Janni A Hansen for et tættere samarbejde mellem sektorer og enheder, så forebyggelse af sygdom, indlæggelser og tidlig død kan etableres til stor gavn for borgerens velbefindende.

Som privatperson kan du købe adgang til webinaret Risikogrupper blandt ældre HER. Er du +medlem af lærings- og refleksionsplatformen Webinar Resopti© finder du webinaret under temaet Forebyggende hjemmebesøg.

Info


+45 60 55 13 27
Resopti@resopti.dk
CVR: 33735049

Modtag nyhedsbrev


Webbureau ITTP