Blog

Perspektivskifte som faglig metode

25. oktober 2023

I demensomsorgen står medarbejdere ofte i samspil med en borger, der har vanskeligt ved, verbalt, at udtrykke sine følelser og behov.  I denne situation kan medarbejderen gøre brug af Perspektivskifte som faglig metode til at flytte eget fokus over i vedkommendes sted, for at undersøge, hvad personen med demens oplever.

Perspektivskifte er en refleksiv øvelse, som medarbejderne kan opøve, hvorefter den kan anvendes som faglig metode i alle de situationer, hvor det er svært at forstå, hvad personen med demens ønsker eller er optaget af. Metoden hjælper medarbejderen til at få øje på reaktioner og adfærd som kommunikation, hvorigennem personen med demens prøver at fortælle omverdenen noget.

Metoden kan også anvendes i relation til pårørende og andre samarbejdspartnere. I webinaret Perspektivskifte som faglig metode udfolder lektor Tina Risager, hvordan perspektivskifte rækker langt længere end empati og omsorg, fordi det er et fagligt værktøj, der skal læres, trænes og vedligeholdes og som kan forventes at faglige medarbejdere kan anvende i ældre- og demensomsorgen. som privatperson kan du købe adgang til webinaret HER

Er din arbejdsplads +medlem af lærings- og refleksionsplatformen Webinar Resopti© finder du webinaret under temaet Personcentreret Omsorg

Webinaret kan med fordel ses i sammenhæng med andre webinarer under temaet Personcentreret omsorg og på lærings- og refleksionsplatformen Webinar Resopti©

Info


+45 60 55 13 27
Resopti@resopti.dk
CVR: 33735049

Modtag nyhedsbrev


Webbureau ITTP