Blog

Menneskesyn i ældreplejen

24. august 2022

I webinaret Menneskesyn i ældreplejen reflekterer sogne- og plejehjemspræst Jeppe Carsce Nissen fra De gamles By og Plejecenter Sølund på Nørrebro i København over tanken om ’Det hele menneske’. Gennem brug af kunst i webinaret illustrerer han, at mennesket har behov for at blive mødt i sin skrøbelighed og ’brudthed’.

Jeppe udfordrer tanken om, at vi kan komme ’hele vejen rundt’ om et menneske i omsorgen, idet mennesket viser os det, som det ønsker vi skal se. Der vil altid være noget vi ikke får at se. I den forbindelse opfordrer Jeppe sundheds- og omsorgsprofessionelle til selv at reflektere over egen sårbar- og skrøbelighed og til at møde borgeren respektfuldt i dets ’brudthed’. Webinaret afsluttes med spørgsmål til refleksion og en litteraturliste. Se webinaret HER

Jeppe Carsce Nissen har i samarbejde med Maria Baastrup Jørgensen skrevet bogen ”Samtaler i praksis”, som i 2021 er udgivet ved Gyldendals Forlag. Bogen har fokus på den nære samtale, som kræver involvering af den sundheds- og omsorgsprofessionelle.
Som +medlem af lærings- og refleksionsplatformen Webinar Resopti© finder du webinaret under temaet Åndelig, eksistentiel og religiøs omsorg

Info


+45 60 55 13 27
Resopti@resopti.dk
CVR: 33735049

Modtag nyhedsbrev


Webbureau ITTP