Blog

Kognitive funktioner ved demens

29. april 2019

Sofie fortæller om endnu en konsekvens af demens i familien:

Nu har min far sagt ja til tre forskellige telefonsælgere…. Så nu abonnerer mine forældre på både ét magasin og han har accepteret et månedligt bidrag til to foreninger. Det er foreninger, som de aldrig har haft noget med at gøre. Jeg er rasende! Hvordan kan det lade sig gøre at snyde en syg mand på den måde…

…Ja, jeg ved godt, at vi kan blive hjulpet ud af de medlemskaber igen, men jeg har ikke overskud til at kæmpe kampen og heller ikke tid til at forholde mig til det…

Evnen til at vurdere egne og andres behov er en kognitiv færdighed, som kan svækkes ved demens. Det kan give anledning til mange små og store problemer i hverdagen.

Demens er en overordnet betegnelse for mange forskellige sygdomme i hjernen, der alle sammen kommer til udtryk, når de kognitive funktioner svækkes.

Det er de kognitive funktioner der, samlet set, giver os evnen til at opfatte, tænke og løse de små og store problemer, der opstår i hverdagen. Hver funktion er styret fra specialiserede områder i hjernen.

Noget kan tyde på, at Sofies far har skader i hjernen, der svarer til det område, der skal hjælpe ham til at bedømme og vurdere egne behov.

Hvordan kan man kende forskel på de forskellige kognitive funktioner? Hvordan kan det komme til udtryk i hverdagen? Hvordan kan jeg prøve at navigere i det, når der opstår problemer som følge af den kognitive svækkelse?

Hvis du vil vide mere om de kognitive funktioner, så KLIK HER og følg med i Webinaret ’Kognitive funktioner ved demens’.

Info


+45 60 55 13 27
Resopti@resopti.dk
CVR: 33735049

Modtag nyhedsbrev


Webbureau ITTP