Blog

Klovnemetoden

8. december 2023

Ligger der virkelig en faglighed bag klovneri på plejehjem? – og i så fald, hvilket vidensgrundlag bygger det på? I webinaret Klovnemetoden udfolder videns- og læringskonsulent Marie Gade Husted og klovn, Pia Cisko, hvordan den kunstneristiske faglighed er inspireret fra neuroaffektiv udviklingspsykologi, der omfatter både den sansende, den følende og den tænkende hjerne.
I mødet med en person med demens, sanser klovnen både eget nervesystem og nervesystemet hos vedkommende, der arbejdes med, så der opnås en fornemmelse af energi og atmosfære i rummet. Klovnen mærker de følelser, der er på spil og validerer vedkommendes følelser ved at spejle disse. Klovnen arbejder også med den tænkende hjerne ved fx at indgå i problemløsning og ved at tage hensyn til beboerens behov for fx at blive vasket, komme på toilet og ved at inddrage SOSU-medarbejderes faglighed i en fælles indsats til beboerens bedste.
I webinaret Klovnemetoden er både klovnens karakter og kunstneristiske arbejde med improvisation beskrevet og der gives eksempler på, hvordan klovnen med udvalgte værktøjer og virkemidler kan møde mennesker med kognitiv svækkelse, så de kan indgå i en interaktion, der indeholder både initiativ, nytte og betydning.
Webinaret kan med fordel ses i sammenhæng med andre webinarer under temaet Klovnen som metode og på lærings- og refleksionsplatformen Webinar Resopti©
Er din arbejdsplads +medlem af lærings- og refleksionsplatformen Webinar Resopti© finder du webinaret under temaet Klovnen som metode.
Som privatperson kan du købe adgang til webinaret HER

Info


+45 60 55 13 27
Resopti@resopti.dk
CVR: 33735049

Modtag nyhedsbrev


Webbureau ITTP