Blog

Dementia Care Mapping (DCM) – del 1

6. juni 2022

Tilbage i 1980érne blev psykolog Tom Kitwood og Kathleen Bredin udpeget i Storbritannien til at evaluere kvaliteten af omsorgsydelser. Gennem de følgende år udviklede de en evalueringsmetode, som blev til første udkast af Dementia Care Mapping (DCM). Evaluering af metoden gav anledning til justeringer og flere kvalitetsforbedrende tiltag, så den nuværende udgave DCM 8 kunne lanceres i Danmark i 2007. DCM er en metode, der sætter fokus på omsorgskvalitet i relationen mellem mennesket med demens og medarbejdere i demensomsorgen.

Metoden anvendes både som et værktøj til evaluering af omsorgskvalitet og en proces til forbedring af omsorg og pleje. På baggrund af DCM kan medarbejdere og ledelser lave handleplaner for den enkelte borger og gennem faglig refleksion justere tilgangen til personen med demens. Derudover kan DCM hjælpe til at få øje på balancen mellem opgavefokus og den personcentrerede omsorg. Gennem DCM, tilbagemeldinger og dialog kan ledelse og medarbejdere i organisationen få klarhed over, om der er tilstrækkelige kompetencer til at yde en personcentreret omsorg i relation til personer med demens. Det kræver en særlig uddannelse at anvende metoden DCM, hvilket du kan finde mere information om HER

I Webinaret Dementia Care Mapping (DCM) – del 1 introducerer sygeplejerske, demenskoordinator, psykoterapeut og DCM-mapper Anette Schiøtt fra www.dinindsigt.dk til metoden DCMs formål, fundament og baggrund. Anette Schiøtt er uddannet DCM – mapper ved Danmarks institut for Ældrepædagogik – DANIÆ I slutningen af webinaret stilles spørgsmål til refleksion, som med fordel kan reflekteres i en gruppe.

Se webinaret HER

Som +medlem af lærings- og refleksionsplatformen Webinar Resopti© finder du webinaret under temaet Dementia Care Mapping (DCM)

Info


+45 60 55 13 27
Resopti@resopti.dk
CVR: 33735049

Modtag nyhedsbrev


Webbureau ITTP