Blog

Tros- og livssyn i ældreplejen

12. oktober 2022

Ofte bliver spørgsmål om tros- og livssyn betragtet som noget, der hører til i privatsfæren. Derfor kan det være forhold, som vi i plejesektoren kan have en vis berøringsangst overfor. Tros- og livssynspraksis kan komme særligt til udtryk ved større livsforandringer, fx når en person flytter på plejehjem eller får brug for hjælp i hjemmet og derfor er det væsentligt at plejepersonale forholder sig til dette i samarbejdet med den syge ældre.

Cand. teol. Ph.d. Rose Marie Tillich udfolder i webinaret Tros- og livssyn i ældreplejen, hvordan personer har særligt brug for at blive mødt med nænsomhed, når man bliver afhængig af andres hjælp. Rose Marie udfolder, hvordan langt størstedelen af den danske befolkning er medlemmer af Folkekirken og den resterende gruppe er medlemmer af andre tros- og livssynssamfund.
I webinaret reflekterer hun over, hvordan plejepersonalet og kan hjælpe mennesker med religiøse behov gennem at lytte, lære, samtale og evt. ved hjælp fra frivillige og kirkens medarbejdere. Rose Marie henviser til Institut for Menneskerettigheder, som beskriver: ”Retten til at have eller ikke have en bestemt religion eller tro og retten til at praktisere sin religion eller tro er en grundsten i et demokratisk samfund” og hun udfordrer plejepersonale til også at reflektere over, hvad som giver livet mening og værdi.
Refleksion over eget ståsted og overbevisning, kan hjælpe til at anerkende forskellige tros- og livssyn hos de mennesker vi skal hjælpe i ældre- og demensomsorgen. Se webinaret HER. Som +medlem af lærings- og refleksionsplatformen Webinar Resopti© finder du webinaret under temaet ‘Åndelig-, eksistentiel- og religiøs omsorg’

Info


+45 60 55 13 27
Resopti@resopti.dk
CVR: 33735049

Modtag nyhedsbrev


Webbureau ITTP