Blog

Egen mentalisering i ældreplejen

28. maj 2024

For at kunne arbejde mentaliserende i ældre- og demensomsorgen er det nødvendigt at se på forhold, som kan have indflydelse på egen mentalisering. I det seneste webinar mentaliseringssvigt underviste psykolog Mette Bak Gundersen fra Center for Mentalisering om det fænomen, som kommer til udtryk, når vi ’går i utakt’ med de personer vi skal hjælpe og samarbejde med. I webinaret Egen mentalisering i ældreplejen udfolder psykolog Mette Bak Gundersen nu, hvordan følelsessmitte har stor betydning for evnen til mentalisering. Hun udfolder de parallelle processer som er mellem medarbejderen og det menneske man skal hjælpe, og hvordan man risikerer at smittes med stærke følelser i relationen.

I ældre- og demensomsorgen kan medarbejderen mødes af både ord og handlinger, der er udløbere af negativ kapacitet fx fra afmagt, sorg, frustration og smerte. I den forbindelse opstår en risiko for at medarbejderne reagerer direkte på adfærden uden at forholde sig til årsagerne bag.

I webinaret forholder Mette Bak Gundersen sig til, hvad medarbejdere kan stille op med alle de intense følelser, der er i arbejdet. Her er der igen opmærksomhedspunkter når medarbejdere deler med hinanden, hvad de smittes af, fordi man også her kan videregive smitte med negativ kapacitat. Derfor bør der være stor opmærksomhed på, hvornår vi deler og hvordan vi deler, så der kommer størst mulig læring og forbedring i det faglige arbejde.

Arbejdet med at styrke egen mentalisering handler om, hvordan jeg kan være roligere, ansvarlig og mentaliserende. Dette kan blandt andet gøres ved at at forebygge misforståelser ved fx at ’undertekste’ arbejdet når der er en høj følelsesmæssig intensitet og en lav mentalisering. Ved undertekstning opstår en dobbeltlytning, hvor man benævner egne handlinger overfor den anden og sig selv. Hermed bevidstgøres medarbejderens arbejde og tempoet nedsættes, ligesom hver detalje tillægges betydning i hjælpearbejdet.

Du kan med fordel se webinaret i sammenhæng med de øvrige, som udkommer i samme tema. Er din arbejdsplads +medlem af lærings- og refleksionsplatformen Webinar Resopti© finder du webinaret under temaet Mentalisering. Som privatperson kan du købe adgang til webinaret HER

Info


+45 60 55 13 27
Resopti@resopti.dk
CVR: 33735049

Modtag nyhedsbrev


Webbureau ITTP