Blog

Klovnemetoden – forandringer for de ældre

21. december 2023

Hvordan støtter Klovnemetoden op om personcentreret omsorg, som den er beskrevet af professor Tom Kitwood? Og hvad viser internationale undersøgelser om, hvilke forskel klovnemetoden kan gøre for personer med demens?

I webinaret Klovnemetoden – forandringer for de ældre illustrerer og fortæller videns- og læringskonsulent Marie Gade Husted og klovn, Pia Cisko, hvordan Klovnemetoden gennem sine værktøjer og virkemidler kan møde de psykologiske behov hos en person med demens og nedbringe mistrivsel.
Marie beskriver, hvordan demensudtrykket ifølge Tom Kitwood blandt andet er påvirket af samværet med andre og Pia illustrerer, hvordan et møde mellem en SOSU-assistent og en beboer resulterede i, at beboeren gennemgik en forandring fra forvirring og frygt til afslappethed og ro. Hun viser også et eksempel på, hvordan klovnen kan understøtte tilknytning mellem en beboer og pårørende gennem sang og berøring.
I webinaret udfoldes, hvordan internationale studier peger på, at Klovnemetoden kan bidrage til at reducere BPSD (på dansk = adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens), som kan være tegn på mistrivsel hos personer med demens.

Webinaret kan med fordel ses i sammenhæng med andre webinarer under temaet Klovnen som metode og på lærings- og refleksionsplatformen Webinar Resopti©
Er din arbejdsplads +medlem af lærings- og refleksionsplatformen Webinar Resopti© finder du webinaret under temaet Klovnen som metode.
Som privatperson kan du købe adgang til webinaret HER

Info


+45 60 55 13 27
Resopti@resopti.dk
CVR: 33735049

Modtag nyhedsbrev


Webbureau ITTP