Fremtidsfuldmagt

24/06/2020 0 Af Tina Risager
Fremtidsfuldmagt

Spørgsmålet om, hvem der skal varetage sine interesser, hvis man en dag bliver ude af stand til at tage vare på sig selv, kan være vanskelig at tage hul på i mange familier.

Der kan være tale om berøringsangst og usikkerhed i forhold til konsekvenser af at give fuldmagt til andre personer. Nogle familier er slet ikke vant til at tale om så personlige emner, og andre har for vane at skubbe større beslutninger foran sig i lang tid. S

pørgsmål om, hvorvidt man mister sin taleret og autonomi, når man giver fremtidsfuldmagt til en anden, melder sig… Kan andre så bestemme over mig og mine ting? Hvem kan være fuldmægtig og kan man ændre på en fremtidsfuldmagt, hvis man senere fortryder?

Advokat med speciale i familieret, Karen Marie Jespersen, underviser både pårørende og medarbejdere i ældre- og demensomsorgen i relation til at forstå betydningen af, at oprette en fremtidsfuldmagt.

Hun anbefaler, at familier – i god tid – får drøftet nogle af de spørgsmål, som kan presse sig på. I webinaret Fremtidsfuldmagt, gennemgår hun de vigtige punkter, som familier med fordel kan overveje – og hun argumenterer for at oprettelsen af en fremtidsfuldmagt mange gange kan forebygge, at det bliver nødvendigt senere at oprette værgemål.

I webinaret Fremtidsfuldmagt, fortæller hun konkret, hvordan en fremtidsfuldmagt oprettes, betingelserne for, at den kan træde i kraft og hvor den tinglyses. Hun giver indblik i, hvilke forhold der ikke kan indgå i en fremtidsfuldmagt og hvordan den kan opdeles mellem flere fremtidsfuldmægtige.

Se med i Webinaret Fremtidsfuldmagt HER