Personcentreret omsorg 1 – Ondartet socialpsykologi

0 student

I webinaret Personcentreret omsorg 1 – ondartet socialpsykologi tager vi hul på den del af  psykolog og professor Tom Kitwoods teori, som omhandler den ondartede socialpsykologi.

Tom Kitwoods teori handler om at skabe gode muligheder for trivsel for personer med demens. En del af den forskning han har skabt bygger på observation af relationen mellem medarbejdere og personer med demens på døgninstitutioner. Forskningen viser, at mødet kan være præget af elementer fra ’den ondartede socialpsykologi’ og af ’det positive personarbejde’.

Dette Webinar gennemgår og kommer med eksempler på de 17 elementer af den ondartede socialpsykologi. Derudover beskriver Kitwood også risikoen for forsømmelse.

Det næste Webinar Personcentreret omsorg 2 – positivt personarbejde omhandler en tilgang i plejen og omsorgen, som kan skabe trivsel for personer med demens.

Webinaret Personcentreret omsorg 1 – ondartet socialpsykologi præsenterer de dele af Tom Kitwoods teori, der omhandler synet på personer med demens. Webinaret understreger vigtigheden af at se personen først – og derefter demenssygdommen. De 17 elementer af den ’ondarterde socialpsykologi’ gennemgås og jeg kommer med eksempler på, hvordan det kan komme til udtryk i demensomsorgen. Webinaret stiller spørgsmål til refleksion, som er rettet mod både pårørende og medarbejdere.

Webinaret indeholder punkterne:

  • Tom Kitwood
  • Personcentreret omsorg
  • Ondartet socialpsykologi
  • Spørgsmål til refleksion
  • Litteratur

Efter webinaret har du større viden om Tom Kitwoods forskning, der er det teoretiske grundlag, som store dele af demensomsorgen i Danmark tager afsæt i. Du ved mere om, hvilken betydning det har, at der først og fremmest er fokus på personen – og fokus på at forstå personens perspektiv og oplevelse af verden.

Du har viden om, hvordan den ondartede socialpsykologi kan medføre ydmygelse, nedværdigelse og undertrykkelse af personer med demens. Du har også indblik i, hvilke elementer af den ondartede socialpsykologi der er risiko for, at personer med demens kan mødes af, hvis ikke medarbejdere indgår i sunde og reflekterede faglige miljøer på arbejdspladsen.

Webinaret giver spørgsmål til refleksion – både til pårørende og til medarbejdere og skaber grundlag for refleksion og dialog mellem de mennesker, som omgiver personer med demens i hverdagen.

Du har som deltager i webinaret mulighed for at blive medlem af den lukkede facebookgruppe, Webinar Resopti, hvor spørgsmål, kommentarer og forslag kan deles til gavn for alle.

Målgruppe: Webinarets målgruppe er pårørende, medarbejdere og ledelse i ældre- og demensomsorgen

Instructor

99 DKK

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Info


+45 60 55 13 27
Resopti@resopti.dk
CVR: 33735049

Modtag nyhedsbrev


Webbureau ITTP