Jul med demens

Jul med demens

67 studerende

Webinaret Jul med demens præsenterer nogle af de tanker og bekymringer, som kan melde sig hos personer med demens og pårørende, når julen nærmer sig. Webinaret oplister en række ekstra ’jule-sanseindtryk’, der kan opleves overvældende for en person med demens og derefter præsenteres tre scenarier: jul i hjemmet, jul hos andre og jul på plejehjem. I hvert tema gives eksempler på problemstillinger og mulige løsningsforslag til håndtering af de ’svære’ følelser og praktiske forhold, der kan opstå, når hverdagen skiftes ud med en højtid. Webinaret tager afsæt i en bestræbelse på at fremme refleksion og dialog mellem familiemedlemmer og medarbejdere i ældre- og demensomsorgen, så juletiden kan tilrettelægges bedst muligt for alle parter. I slutningen af Webinaret er der en litteraturliste, som henviser til tekster og hjemmesider, hvor der findes yderligere information og støtte.

Webinaret indeholder punkterne:

  • Jul med demens
  • Jul
    • I eget hjem?
    • Hos andre?
    • På plejehjem?
  • Spørgsmål til refleksion
  • Litteraturliste

Efter webinaret Jul med demens har du større viden om hvilke tanker og bekymringer, der kan opstå ved personer med demens og deres pårørende i tiden op mod jul. Du har indblik i, hvordan scenarierne kan se ud i forhold til om det er: Jul i hjemmet, jul hos andre eller jul på plejehjem. Du ved mere om, hvordan du kan hjælpe familien ved at deles om opgaverne og du kender du til vigtigheden af at tale åbent med familiemedlemmer og medarbejdere i ældre- og demensomsorgen i forhold til forventningsafstemninger – og eventuelt behovet for at gå nye veje i måden at fejre jul på. Når du har set webinaret, har du adgang til litteraturlisten, der henviser til hjemmesider og tekster, hvor der findes yderligere information og støtte.

Du har som deltager i webinaret mulighed for at blive medlem af den lukkede facebookgruppe, Webinar Resopti, hvor spørgsmål, kommentarer og forslag kan deles til gavn for alle.

Underviser

User Avatar Tina Risager

Free

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *