Demens og tandpleje – tegn på sygdom

Demens og tandpleje – tegn på sygdom

0 student

I webinaret Demens og tandpleje – tegn på sygdom introduceres til den systematiske arbejdsmetode ROAG, som kan bruges til at vurdere mund- og tandstatus hos personer med demens eller anden kognitiv svækkelse. Webinaret henviser til National Klinisk retningslinje – Mundhygiejne til voksne borgere og patienter, som også anbefaler ROAG som metode. I webinaret bidrager tandlæge og Ph.d. Birita Ellefsen med sin viden om tegn på sygdom i tænder, tunge og mundhule. Birita fortæller om mulige konsekvenser af manglende tand- og mundpleje. Birita kommer med praksisnære anbefalinger og tager af sæt i den Personcentrerede omsorg, som også indeholder refleksioner, der forebygger magtanvendelse i situationen omkring mund- og tandhygiejne.

Webinaret stiller spørgsmål til refleksion, som er rettet mod både pårørende, medarbejdere og ledere i ældre- og demensomsorgen.

Webinaret indeholder punkterne:

  • Intro
  • Systematisk metode til vurdering – ROAG
  • Intervew med tandlæge og ph.d. Birita Ellefsen
    • Protese
    • Tænder, tunge, mundhule
    • Konsekvens af at overse tegn på sygdom
    • Magtanvendelse og tandpleje
  • Spørgsmål til refleksion
  • Litteraturliste

Efter webinaret har du kendskab til National Klinisk retningslinje – Mundhygiejne til voksne borgere og patienter og ROAG som en mulig arbejdsmetode til vurdering af tand- og mundstatus. Du kender til vigtigheden af at opdage tegn på smerter eller sygdomstilstande i munden, som kan medføre yderligere sygdom hos personer med demens eller anden kognitiv svækkelse. Når du har set webinaret kan du bruge Birita Ellefsens anbefalinger til at gennemføre tand- og mundpleje med afsæt i den personcentrerede tilgang. Webinaret skaber grundlag for refleksion og dialog mellem de mennesker, som omgiver personer med demens eller anden kognitiv svækkelse i hverdagen.

Du har som deltager i webinaret mulighed for at blive medlem af den lukkede facebookgruppe, Webinar Resopti, hvor spørgsmål, kommentarer og forslag kan deles til gavn for alle.

Underviser

User Avatar Tina Risager

No student enrolled.
99 kr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *