Demens og smerter

Demens og smerter

1 student

Webinaret Demens og smerter indeholder undervisning om vurdering af smerter ved personer med demens.

Undervisningen tager afsæt i ’totalsmertebegrebet’, som det er beskrevet af den engelske sygeplejerske og læge, Circely Saunders. Hun beskriver, hvordan den fysiske smerte også påvirkes af psykiske, sociale og åndeligt/kulturelle aspekter. Webinaret giver derfor bud på, hvordan omgivelsernes tilgang og møde med personen med demens, kan have positiv eller negativ indvirkning på personens oplevelse af smerte.

Webinaret indeholder en introduktion til brugen af et ansigt-smertevurderingsredskab og en gennemgang af overlæge og Ph. D. Bettina Husebøs vurderingsredskab MAI 10. Disse metoder kan afprøves og implementeres på arbejdspladser som standarter for vurdering af smerter ved personer med demens.

Webinaret lægger op til et tæt samarbejde mellem pårørende og medarbejdere, så det samlede kendskab til personen med demens danner baggrund for valg af både ikke-medicinske og eventuelt medicinske handlinger, der kan nedbringe smerteoplevelsen og dermed forbedre trivsel og velvære.

Webinaret stiller spørgsmål til refleksion, som er rettet mod både pårørende og medarbejdere i ældre- og demensomsorgen.

Webinaret indeholder punkterne:

  • Smerter ved demens
  • Undersøgelse ved brug af ‘ansigt-smerteskala’
  • Undersøgelse ved brug af MAI 10
  • Spørgsmål til refleksion
  • Litteratur

Efter webinaret har du større viden om, hvordan smerter kan komme til udtryk hos personer med demens. Du kender til smertevurderingsredskaber, som kan hjælpe til at lokalisere smerten og bestemme smertens intensitet og udtryk. Du er bedre i stand til at indgå i et samarbejde mellem pårørende og medarbejdere om at vurdere smerten og vælge de rette indsatser for at nedbringe smerte og forbedre livskvalitet og trivsel for personen med demens.

Du har som deltager i webinaret mulighed for at blive medlem af den lukkede facebookgruppe, Webinar Resopti, hvor spørgsmål, kommentarer og forslag kan deles til gavn for alle. Se også de øvrige webinarer på https://resopti.dk/webinarer/ om familiære, etiske faglige og organisatoriske problemstillinger indenfor ældre- og demensomsorgen.

 

 

Underviser

User Avatar Tina Risager

One student enrolled.
99 kr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *